Når I er på teambuilding i Kursuscenter Vadehavet, så venter masser af unikke oplevelser i lokalområdet på jer.
Kursuscentret er placeret lige op af Nationalpark Vadehavet - et af verdens mest værdifulde tidevandsområder. Og for en lang række vandfuglearter er Vadehavet
både den vigtigste rasteplads og det vigtigste overvintringsområde i Europa.
Vadehavet strækker sig over cirka 500 kilometer fra Blåvandshuk i Danmark til Den Helder i Holland og dækker omkring 9.000 km2 marsk, tidevandsflader, dyb, højsande, sandstrande og klitter.
Den danske del af Vadehavet er kommet på UNESCO’s liste over verdensarv – i selskab med Egyptens pyramider og Grand Canyon i USA.
Naturen ved og omkring kursuscentret er også skøn, I kan fx. benytte en gåtur ud til Marsk Tower til ”Walk and Talk” - gåturen kan sagtens klares på under 30 minutter.
Marsk Tower er tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Bjarke Ingels berømte tegnestue BIG.
Fra det 25 meter høje tårn venter en fantastisk udsigt over Ballum Enge, Marsken og I kan også se "hjem" til Skærbækcentret derfra.
Disse masser af andre oplevelser i verdensklasse venter jer når I booker teambuilding i Skærbækcentret.
Skal I med på en teambuilding-dag ud over det sædvanlige, så kontakt os på tlf. 74 75 19 70 eller salg@scsk.dk